Press "Enter" to skip to content

Lav den perfekte Chili con carne

Chili con carne, eller kød med chili, er en fantastisk ret. Det er en god billig hverdagsret, samtidig med at du også kan lave den til en fest. Forskellen ligger i valg af kød og hvor lang tid det tager at tilberede den. Du kan læse mere her https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/10355/chili-con-carne.

En hverdags chili con carne tager omkring en halv time at lave og indeholder hakkede oksekød, løg, tomat, chili, bønner og ris. Vil du i midlertid opgradere denne hverdags ret til en madmæssigt fantastisk oplevelse bør du gøre følgende. 

Chili con carne

Hvis du vil lave en fantastisk chili con carne er der 4 ingredienser du bør have fokus på. Kødet. I stedet for at bruge hk. oksekød så gå efter oksespidsbryst eller en okseklump. Altså kød der skal langtid koge eller stege. Forskellen er ubeskrivelig. Husk at lave en så stor portion at der er nok til næste dag og til fryseren.

Det næste du skal bruge er bønner. Du skal bruge bønner der har ligget i blød i mindst 12 timer i stedet for at bruge bønner fra en dåse. Der er langt mere smag og bid i bønner der ikke kommer fra en dåse.

Chokolade er den næste ingrediens du skal tilsætte. Chili og chokolade er en af de ældste kombinationer. Du skal ikke tilsætte plader af mørk chokolade. Blot 20-30 gram. Det giver din chili con carne en smuk brunlig farve.

Det sidste du selvfølgelig skal være opmærksom på er chilien. Chili con carne skal selvfølgelig være stærk, men ikke så stærk at du ikke kan spise den. Men den skal også smage godt. Her kan du med fordel gøre brug af den mexicanske Ancho. Det er en chili der giver smag, men ikke styrke. Ved at mixe en stærk chili for styrke og Ancho for smag for du samlet set den perfekte chili con carne.